søndag den 31. oktober 2010

Ikk'...

  • ...sige: "Jeg kan ikke forstå, jeg ikke er fuld endnu. Jeg har ikke DRIKKET i vildt lang tid."
  • ...gå tur med sin hund, som vælger at skide lige ved siden af verdens længste og mest stillestående bilkø. Øv!
  • ...lave creme brulee for så at brænde = smelte sukkeret fuldstændig. Jeg prøvede da..
  • ...lave banke banke bøf med 9. klasse piger. De elsker mig.
  • ...tabe en fuld bøtte ristede løg ind i køleskabet og derefter ned på gulvet. Heldigvis lugter det jo bare så godt!
  • ...spise alle sine Oreo cupcakes selv.
  • ...få job som tjener, når man har minus motorik. Jeg tabte selvfølgelig også en kande kaffe ud over hele bordet første dag på jobbet.

onsdag den 27. oktober 2010

Oreo cupcakes

Når man arbejder som lærervikar, har man ofte tidligt fri. I dag havde jeg fri kl. 11.20, og hvad skal man så give sig i kast med? Jeg har været til jobsamtale på en restaurant i Roskilde i dag og fået job som tjener. Super dejligt, da det passer fint med arbejdstiderne på skolen. Jeg glæder mig til at komme i gang og har allerede fået en vagt på søndag (11-21. Av.) I dag er også rengøringsdag, så jeg har (heldigvis) nok at lave i dag.

Jeg har nu alligvel besluttet mig for at lave cupcakes - jeg lavede creme brulee i går. Måske jeg skulle blive desserkok? Not. Nu har jeg set opskrifter på cupcakes med oreos på mange forskellige blog, men jeg har valgt af prøve en fra Mi Confesion:


Til ca. 17 store cupcakes skal I bruge:
  • 4,5 dl sukker
  • 4,5 dl mel
  • 2 dl mørk kakao
  • 3 tsk bagepulver
  • 2 æg
  • 2,5 dl mælk
  • 1 dl olie (vegetabilsk)
  • 2 tsk vanillepulver
  • 1 dl kogt vand
  • 2 ruller oreos
1. Varm ovnen til 170-180 grader. Put muffinforme i en muffinformplade (?) og put den ene halvdel af en oreo i formen med cremesiden opad
 
2. Rør mel, kakao og bagepulver sammen i én skål
 
3. Bland sukker, æg, mælk, olie og vanille i en anden skål. Rør sammen indtil det er godt blandet. Tilsæt melblandingen.

4. Rør herefter det kogende vand i (blandingen bliver nu meget flydende). Hæld herefter dejen i formene ca 3/4 fyldt. Bag i ovnen ca. 25 minutter. Lad dem køle helt af efter.

5. Frosting: 2 spsk smør, 1 pakke flormelis (450g), 0,5 dl varmt vand og 3 tsk vanillesukker røres grundigt sammen.
Herefter tilsættes knuste oreos (den anden halvdel af dem I skilte ad til muffinformene + nogle flere). Vendes i dejen efter hvor meget man vil have.




Det blev en stor succes (selvom de ikke er ret pæne!), og min lille kusine var meget vild med dem. Hun kaldte mig Clotilde Blomsterberg - I ved, hende fra "Det søde liv". Det er da noget af et kompliment!

Kulturel i London

London Guide #1:

Onsdag er fridag og dermed afsat til kulturelle udfoldelser. I dag gik turen til Barbican Center med min veninde fra Danmark der også bor herovre. Barbican huser udover et museum også biograf, teater og dansescene samt lækre restauranter. Det er helt bestemt et besøg værd! Tjek gerne programmet inden, man kan være heldig at støde ind i et event så som designkurser, koncerter eller modeshows.

Det vrimler med spændende gallerier i London og de fleste er faktisk gratis. Hvis man er til moderne kunst skal Tate Modern helt klart tjekkes ud. V&A Gallery har ofte modeudstillinger på programmet. The Saatchi  er et verdenskendt moderne galleri som også er super fedt. Af andre kan nævnes National Portrait Gallery som huser kanonen portrætter, British Design Museum som minder meget om Dansk Design Center og Whitechapel Gallery som er lidt mere råt og ligger ude i East End. Ellers er det bare at komme derudaf og holde øjnene åbne! Min skole har en fantastisk guide til museumer og kunst i London: http://www.arts.ac.uk/london.htm. Ellers findes der i de daglige gratis aviser Metro og Evening Standard ofte anmeldelser og anbefalinger af aktuelle udstillinger.


Bonus info: Min danske veninde har taget et barkursus herovre, hvilket er en god måde at komme til London og ikke helt så planlægningskrævende som at starte et studie herovre. Kurset varer en måned og koster omkring 11.000 inkl. logi. Derefter er der næsten garanteret job på en af Londons mange fede barer. Desuden skulle det oven i købet være nemmere at få et job derhjemme efterfølgende. Tjek http://www.bartenderskolen.com/ for mere info.
Gæsteblogger: Nina

tirsdag den 26. oktober 2010

Dårlig hårdag?: Sæt hår på svamp


... det tager kun to minutter, er nemt og prydende!

00.00: Red håret
00.30: Sæt håret i en skrabet hestehale
01.00: Træk hestehalen gennem et  hul lavet midt i svampen
01.15: Vend hovedet i bund, lad håret falde ud over svampen, fordel det så det dækker og hårspray
01.45: Før elastik om hår og svamp
02.00: Skjul elastikken med resterende hår med hårnåle eller en fletning.


philiplimoffcenterchignons

Flødebollekage. (OBS! Den er vanedannende)

YumeE yndlingscremen: 100 gram flormelis, 2 teskefulde frysetørret kaffe (Nescafé) og 100 gram hakket, mørk chokolade vendes i 1/2 liter flødeskumspisket fløde. 

Klask cremen mellem to hjemmelavede eller købte lagkagebunde helst med nødder.
Frys - og så bliver det ikke bedre.

Opskrift på bunde: 
4 æggehvider piskes stive, mens 200 gram sukker og 75 gram finthakkede hasselnødder vendes i lidt ad gangen. Fordel masse i to bunde på bagepapir og bag i 45 minutter på 150 grader. Lad dem derefter "hvile" tre kvarter.  

søndag den 24. oktober 2010

Man ved, man er ved at være voksen når...

...man føler sig patetisk på samtlige forhenværende provinsstamsteder; dørmændene ikke så meget som ænser dig, du søger desperat og forgæves bekendte, du er den eneste i lange bukser, du fanger dig selv i at tænke/sige "stakkels pige, hun bliver da syg eller voldtaget!" og du har en gang babysittet sulfiden på dansegulvet. Damn.

lørdag den 23. oktober 2010

Gå i sort

27. oktober 2010, kl 20: Gratis!

På onsdag skal din indre rockchick da slippes løs! Bremen åbner endnu engang dørene for en aften fuld af koncerter med lovende, upcoming, rockede bands. Så grib din læderjakke og join os.

Denne gang er de af den lidt hårdere og selvsikre af slagsen!


- Black City
- Sebastian Lind
- Kill Screen Music
- Black Leather Machine

England

Jeg er netop kommet hjem fra en uges "ferie" i England. Vi befandt os størstedelen af tiden på racerbanen Brands Hatch, som ligger tæt på Swanley/Bromley/Sevenoaks - hvis det altså siger jer noget? Min lillebror kører nemlig race, men meget mere om det senere.

England er fantastisk. Godt nok er vejret dårligt og konstant skiftende (lidt irriterende, når man gerne vil ha' sine nye smarte solbriller på), husene grå og kedelige og maden lige så. MEN; englændere er bare skønne. De er så dejlig ukompliceret og har en humor, der minder meget om danskernes - dem, der altså har en, og så er jeg vild med deres sprog og grimme udtryk som "lad" (som jeg stadig ikke har fattet, hvad betyder), nob og diverse andre forkortelser.

Tæt på banen lå Europas største shoppingcenter, Bluewater. Det var super flot og moderne og med alle de butikker, man kunne drømme om. Dog ikke Primark. Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder, da jeg var fuldstændig desperat og en smule stresset over at skulle nå alle butikkerne - på trods af, de først lukkede kl 21 - og få brugt mine hårdtjente penge (ja, der var muuligvis nogle enkelte fejlkøb). Men det er klart et besøg værd, hvis man alligevel er i nærheden, for lets face it: så meget andet er der jo ikke at se i udkantsengland.

Min mor og jeg nåede også en enkelt dag til London, hvor vi gik meget målrettet efter Primark på Marble Arch. Vi kørte i tog i 25 min. fra Swanley st. og derefter 10 min. i bus fra Victoria St. Super let!

Alt i alt en fantastisk tur med uforglemmelige minder, dejlige mennesker og en masse shopping. Det er noget, vi ka' li'. Her er lille billedstorm (vind, kan man vel nærmest kalde det?), af de billeder, jeg rent faktisk fik taget.

Verdens bedste og sejeste lillebror.




Jeg er vild med pandelamper! Bemærk venligst dvd-skærmen i  baggrunden. Tip til alle forældre med teenagebørn: dvd-maskine er en fantastisk måde at underholde dine 19-årige børn på en lang køretur. Ellers kan de godt blive lidt utidige.

Ikk'...

  • ...tro, at det hedder "PIRATviden" (paratviden, naturligvis) 
  • ...gøre grin med - åbenbart - meget rig vens "legehus", som viser sig at være et poolhus. Til mit forsvar, var der mørkt!
  • ...føre dialog fra badet med veninde, der ikk er der 
  • ...smide sin mobil i toilettet helt ude fra gangen af. Hvordan kan det lade sig gøre, når man normalt ALDRIG kan ramme noget? Vi er boldmongoler af værste grad, men når det kommer til at ødelægge teknik, er vi helt i top.  
  • ...vente med at få halsbetændelse til EFTER efterårsferien, så man må gå endnu en uge uden at tjene penge. Det er altså nogle gange liidt upraktisk at være lærervikar.
  • ...tage sine højtaljede sloggi-trusser på sammen med lavtaljede bukser på i byen
  • ...rense sin computer for internetadgang i forsøg på at være teknisk

Bucket List #2: En ægte kliché

Bucket List #2: Vi vil også opleve mere af verdenen!; Forsiderne som bagsiderne. Vidundere som pubber. Smagen af slangemave og russen af Merlot...

Seje Nina, gjorde det; indtog London!

I forbindelse med at jeg er flyttet til London for det næste års tid, har Julie pænt spurgt om jeg havde lyst til at lave nogle indlæg her til bloggen omkring livet i den hektiske engelske hovedstad.

Hvor skal jeg starter? London: Der sker jo altid noget og livet står aldrig stille. Kliché - Jep, men noget skal 8 millioner indbyggere (hvoraf størstedelen er medie-, promotionfolk og unge ultimative party-addicts) finde på at lave hver dag. Desuden skal turisterne da underholdes! Ej at forglemme os 120,000 tørstige studerende, der skal hældes drinks på. Altså går livet i London ikke helt stille for sig, hvilket godt kan mærkes efter knap 2 måneder med permanent søvnunderskud og deltidstømmermænd.

Men før jeg begynder med mit Londoneventyr, vil jeg lige kort introducere mig selv..
Jeg er 19 år og har lige afsluttet gymnasiet. Under modeugen mødte jeg Julie til Rosa Bryndis' show, hvorefter vi afsluttede modeugen med manér; højt hår, regnvejr, bare tæer og masser af gratis drinks ;)
Det er snart to måneder siden flyttede jeg til London, hvor jeg studerer, og regner med at gøre det et års tid, grafisk design på London College of Communication. Jeg vil løbende forsøge at opspore og afsløre Londons helligste insider-tips gennem mit studie, festliv, shopping, og hvad jeg ellers er heldig at støde ind i.

'Cause charing is caring!
Håber det kan bruges! Enjoy :) Xxx (the London style) Nina


onsdag den 20. oktober 2010

Charity

Tjek http://www.fordidetnytter.dk/.

Torsdag den 18. november samles en række af Danmarks mest succesfulde stand up komikere og up-coming musikalske talenter i Trommens Kulturhus til et meningsfyldt støttearrangement. Formålet er at hjælpe kenyanske børn med HIV ramte forældre.

Få en fed aften og vær med til at hjælp dem, der har brug for det.

Helle for at bo i Berlin!

En af mine gode venners ven (langt ude, I know - men ikke desto mindre en pålidelig kilde!) er flyttet til Berlin. Han har indtil videre boet der i 2 måneder og er flyttet derned for at gå på et intensivt sprogkursus i tysk. Da Julie og jeg jo selv står og overvejer at flytte til Tyskland - enten Berlin eller Hamburg, har vi efterspurgt nogle gode råd og ting, man bare må opleve i den fantastiske hovedstad. Dem deler vi naturligvis med jer her på bloggen:


  • Dagligvarer er billige, og han bruger slet ikke så mange penge på disse som derhjemme
  • Det gælder også når man går i byen, gennemsnitlig koster drinks mellem 5-10 euro
  • Han beskriver nattelivet som "hjernedødt"
  • Man skal ikke være bange for at gå alene hjem om aftenen/natten, da der altid er mange mennesker i byen og med U-bahn
  • Byen har vildt mange immigranter, hvilket både har stor indflydelse på gadebilledet og aktiviterne rundt omkring i byen
Hvis man er rigtig kulturel, bør man se:
  • Reistag
  • Brandenburger Tor
  • Fernsehturm
  • Alexanderplatz
  • Tiergarten
  • Mauer Park (hver søndag kl.14 er der Karaoke)
  • Die Kaiser Wilhem Gedächtniskirche
  • Sony Center
Diskoteker/clubs:
  • Adagio
  • Weekend, 23. sal - panoramaview over Berlin
  • 40 Seconds
  • Dantel
  • Watergate
  • Matrix
 Har I andre tilføjelser?

torsdag den 14. oktober 2010

Gør noget dumt!

Kulturnatten - 15.10.2010.

Folk vil gøre hvad som helst for en gratis Roskilde-billet (også mig!). Diesel sendte i forbindelse med deres geniale "Be Stupid"-kampagne 12 stupide deltager iført diesel jeans på årets Roskilde Festival. Det kom er der kommet en fotoserie, "Be Stupid Paper", og 12 par sigende jeans ud af.

Har du Roskilde-abstinenser? Tag forbi Diesels københavnske store, se udstillingen med årets dumheder, mens du nyder en "lille én" fra deres fri bar fra 21-24.

Så kan du jo passende ende natten med manér på Carlsberg-grunden. Det er gratis efter 23.00 og der er allerede 4000 tilmeldt eventet!

onsdag den 13. oktober 2010

Sulten, fattig og på kur?

Slå et smut forbi en Chilimili restaurant og brug din sidste halvtredser! Du går mæt, tilfreds og let derfra.

tirsdag den 12. oktober 2010

12.10.2010

I aften:
Tag på Vega og se Hurts!
(Når du det ikke!? - Vær for én gangs skyld forudseende, skynd dig på Billetlugen og bestil billetter til næste gig d. 3.3.11)

'Cause life is wondeful.


søndag den 10. oktober 2010

Bucket list #1: Dúné

En ærlig erkendelse.

Vi lægger indlægget her ud i forsvarsposition: Det er kikset og lidt for meget, men ikke desto mindre en vanedannende besættelse. Dúné! (Nu må I altså ikke blive bange!). "Stages"-dvden er slidt til ukendelighed, land, rige og pengepung rejst tynde og timer blevet spenderet i lange køer klemt mellem togskinnesmil og Kitty-ører, og det er med fuldt overlæg i et spinkelt håb om at føle blot et strejf af gruppens afsmittende livsappetit. Vi er forelskede i hele den festlige og jordnære pakke; Mattias, Ole, Malte, Cecilie, Piotrek, Simon og Danny.

Længe har vi nydt musikken fra Dúné, der rammer en gylden stil som falder i både Clotildes associationsprægede og Julies "kolde øl og rundkreds"-musiksmag. Men da vi stod i Tivoli som nybagte studenter, studenterugerne var afsluttede, sommerferien overstået og vi var overladt med en nyvunden, ukendt og ubegrænset frihed og nysgerrighed på livet, virkede sangene ekstra stærkt. Dúné, de formulerede, de forstod og de delte, eller i hvert fald havde haft, den spændende, men angstprovokerende rodløshed vi stod og står med. De sætter ord på følelsen af begrænsning, lysten til at flygte og opfordrer til at nyde ungdommen. De gør det, vi drømmer om!

Beundringen og fascinationen af det uopnåelige betager os - vi drives i den grad af at kæmpe, af at have mål og forhåbninger. Dúné er som en håndgribelig måde at få en smagsprøve på alle vores diffuse drømme, mens vi forbereder os på de store "hovedspring". Helt teenage-agtigt med mavepiner, bløde knæ og desperation over udsolgte billetter (håber virkelig, at I sætter pris på vores blottende ærlighed). Ikke at vi kæmper om autografer og fanbilleder. Nej, det er vi sgu for stolte til (ligesom vi desværre er til at tage affære, for vi har efterhånden forspildt op til flere chancer med mundlamhed). Vi vil så gerne opleve dem som mennesker!
Bucket list #1 (er et ydmygt og håndgribeligt ønske): Få en almindelig sludder, som ikke er ført af pligt eller medlidenhed, med medlemmerne, især Mattias, fra Dúné. 

Det er det, vi mener:
Get it, get it! Det er det vi skal!
Følg med og se mere på: www.dunesite.com

lørdag den 9. oktober 2010

Ikk'...

  • ...tage til fest i stiletter, hvor stilen ellers er converse, for at vælte, kaste sin drink, glide videre hen ad gulvet med ansigtet i jorden, lande i midten af en runkreds folk og have medbragt en veninde (tak Clotilde!), der blot peger og griner.
  • ...forsøge så ihærdigt at komme stille hjem, men få fingeren i klemme i døren og skrige af forskrækkelse og smerte.
  • ...blive vild med fyr på natklub, fordi han er super tjekket jurist. Historien viser sig dog senere at være en løgn, som ham og kammeraterne har fundet på hjemmefra (resten af gruppen var "ingeniører")
  • ...blive sat på som ansvarlig for "sy-holdet" i SFO, når man ikke selv kan sy to lapper sammen.
  • ...score "Score-Emil" (I ved - ham fra Hjerteflimmer)
  • ...fyr op for den vilde flirt, når (hvad du senere opdager) veninderne lige har bildt ham ind at du er nylig HG-student, gartnerelev og inkarneret spejder!

Stakkels bil

Sådan ser bilen ud, når den er pakket til Fashion Flea:




Havde I en god dag? Det havde vi. Det var en super hyggelig dag og et godt arrangement. Vi havde dog ikke så meget plads på standen, men vi klarede den.

fredag den 8. oktober 2010

Man ved, man er ved at blive voksen... #2

.. Når man selv skal betale for at gå til frisøren. Igen snotforkælet, men en udgift, jeg aldrig før har skulle tænke over. I dag tog en veninde og jeg til frisøren. Jeg fik klippet spidser og farvet bunden til den "nette" sum af 735(?!?) kr. Fuldstændig vanvittigt. Av, det gjorde ondt i mit hjerte.


Jeg havde, dum og naiv, som jeg nu er, taget 400 kr med til denne forholdsvise korte behandling. Men næ nej. Så nu sidder jeg med frisørens kontonummer i hånden og må punge ud.

Hurra for at være myndig.

tirsdag den 5. oktober 2010

Skynd jer!

Hurra for mig!

I dag er det Lærer/vikarens Dag!




Jeg arbejder til daglig som vikar, og det er super hyggeligt. Jeg har dog ikke fået æbler eller andre gaver! ØV! http://www.laererdag.dk/

Ikk'...

  • ...vælte på cyklen af forskrækkelse over din egen skygge
  • ...tabe Ipoden på løbebåndet, for derefter at bukke dig efter den - det går galt!
    • ...blive genkendt af ham fra forleden, når du, i den sædvanlige koger, med store mundbevægelser mimer med på Julio Iglesias overdramatiserede melodier.
    • ...få to kæmpe pakker Oreos (med double stuf vel at mærke) fra familiemedlem i USA. Hvorfor ville du ødelægge slankekuren?
    • ...blære sig med ikke at skulle arbejde mandag morgen, hvorpå man alligevel bliver kaldt på arbejde 6.30.
    • ... hav en halv hotdog i munden og kejtet vinke farvel, når han helt uventet snaver dig farvel. 
    • ...endelig finde en p-plads i indre by for så at tabe mobilen, som selvfølgelig lander MIDT under bilen. Helle for at bakke ud på vejen igen, løbe ud, hente den og køre på plads igen.
    • ...skulle købe p-billet, efter denne scene, med et såkaldt Visa Electron, som maskinen naturligvis ikke tager imod!
    •  ...vær kommet til at iklæde dig i bukser der bare er uvenner med alle dine sko den dag, du kun har tennissokker rene.

    mandag den 4. oktober 2010

    London-Battle. Round #1

    At rejse er at leve! Kliché - men ikke desto mindre kloge ord. Vi er begge vilde med London og nyder at forkæle os selv med en forlænget weekend med veninderne i metropolen. Så langt rækker enigheden og ikke længere.. Her er hver vores bud på en lidt selvforkælelse og afbræk i levebyen London:

    Contestant #1: Chloé the Classy
    For mig er det vigtigt med gode flytider og et pænt hotel. Jeg skal i hvert fald have mit eget værelse med bad og toilet i et ordentligt område. Jeg har før bestilt pakkeløsninger (fly+hotel) hos Spies, og det har jeg været meget tilfreds med. De har altid tilbud med gode flytider - ankomst tidligt og sent hjemme. (Jeg gider simpelthen ikke rakke rundt midt om natten!)

    Pakken:
    • Flybilletter og hotel kan som sagt bestilles igennem et rejsebureau som f.eks. Spies. Her kan det anbefales at flyve med Norwegian og af hoteller er Royal Cambridge i Paddington rigtig hyggeligt, så led endelig efter disse
    • Transport til og fra lufthavn er super let og problemfrit med Gatwick Express, som er et tog, der går direkte fra Gatwick lufthavn (som i øvrigt er rigtig nem og overskuelig at flyve til) og til Victoria Station, som ligger blot 10 min. fra hotellet i Paddington - her kan det altså godt betale sig at tage en taxa, og så får man også den oplevelse med!  

    Sightseeing:
    • Jeg kan få mange dage til at gå på Oxford st. - en kæmpe shoppegade, som bare skal opleves.
    • Besøg The Hummingbird Bakery i Notting Hill, som laver de absolut bedste cupcakes. Notting Hill er et super hyggeligt område, hvor der også bliver holdt Portobello Market med en masse secondhand.  
    • Tower of London er også en fantastisk oplevelse.
    Besøg http://www.londonbilletter.dk/ for mere inspiration.

    Contestant #2: Julie the Trashy

    Socialiseringsgaranti, budgetvenlig, autentisk og alternativ (kolde Guiness og støv i hjørnerne!) er kvaliterne ved mit bud på The London-trip.
    Opskriften består af:
    • Billige flybilletter - Ja Tak.
    • Bo centralt, midt i byen, nær Marble Arch (Jubii, med Primark lige om hjørnet!), for ca. 85kr. pr. person pr. nat inkl. morgenmad. The Green Man Inn - et hyggeligt hostel bestående af nogle beboelige dorms, d.v.s. delte værelser, en hyggelig bar at hænge i og garanti for behagelige, behjælpsomme, udadvendte gæster og ansatte.
    • Desuden skal vi da billigt, nemt og hurtigt til og fra lufthavnen, ikk'?

    Pynten:
    1. Gør jer selv den tjeneste at tage til Leicester Square, for at få billige musicalbilletter.
    2. Den alternative bydel Camden er et hyggeligt samlingssted for byens mange typer. Kom her for stemningen, et hyggeligt café besøg og nogle sjove køb (husk kontanter).
    3. Tag til Soho og/eller Covent Garden og oplev det sprudlende natteliv og de fantastiske cocktails!
    4. Vintage- og markedshopping!
    5. Køb en kaffe to go og gå den hyggelige tur fra Diana Memorial til Buckingham palace.
    6. Besøg Primark ved Marble Arch for lidt basic, billig shopping.
    7. "London walks" er guidede turer med gode historiefortællere og er en hyggelig måde at få set sig om i byen på.
    8. Er der fodbold, tag på pub! 
    God tur!

    Man ved, man er ved at blive voksen..

    .. når man selv skal betale sine regninger. I mit tilfælde er det kommet til telefonregningen - altså min egen mobil. Mange af jer har sikkert selv betalt den i lang tid (Julie har i hvert fald), men jeg har altså været priviligeret (=snotforkælet) nok til først at skulle betale den nu. Og det er jo også kun fair. Det er trods alt mig, og kun mig, der bruger min mobil.
     
    Jeg har indtil nu haft Telmore, men når man pludselig selv skal betale, bliver man jo nærig og leder desperat efter billigere alternativer (det er utrolig, så effektiv man kan blive, når man selv skal punge ud). Nu har jeg gentagne gange hørt - og slået væk fra - Onfones r**irriterende radio -og tv-reklamer med Lars Bom i hovedrollen, men jeg har alligevel nået at fange pointen - For 150 kr om måneden får du:
    • 5 timers gratis tale
    • Fri SMS og MMS
    • Gratis opkaldsafgift
    Det er da billigt, ikk'? Eller har jeg ikke været grundig nok i min søgning?

    søndag den 3. oktober 2010

    Hjemme? Tid til tidsskildring.

    Slå et smut forbi bageren, sæt vand over til te og klik ind på:
    Bonanza - Heavy Agger, én 80'er skildring af unge rebeller.
    Sjov, nostalgisk og reflekterende. (Så er vi også lovligt undskyldt, når vi efterfølgende slår over på det dybt fordummende, men yuderst underholdende "Amalies Verden")
     

    Jeg har været i...

    ... TIPPY! Af alle forretninger. Jeg sætter normalt aldrig mine ben i Tippy, men da jeg i dag var på Waves med min faster og mor, blev jeg tvunget - og heldigvis for det da. Jeg fandt nemlig en super sej skjorte i imiteret ruskind og i en af efterårets helt store farver: camel. Engang imellem kan det altså godt betale sig at droppe sine fordomme! Så tøv endelig ikke næste gang, I ser en Tippy - de har faktisk enkelte ting, der fungerer.


    Shopper I tit i Tippy? Og hvad er jeres erfaring med kvaliteten?

    lørdag den 2. oktober 2010

    Tip til alle slikmunde

    Jeg har en virkelig dårlig vane med at spise alt for meget slik. Efter hvert måltid MÅ jeg bare ha' et stykke chokolade eller noget andet sødt. Kender I det?

    Nu er jeg så heldig at kende dejlige Anne Bech, som ved alt om træning og kost. Hun træner bl.a. Mascha Vang og Paprika Steen - og de ser da meget godt ud, ikk'? Jeg fortalte hende om mit ønske om at tabe mig, og vi snakkede længe om kost, og at det altså ikke nytter noget at fjerne noget, som betyder så meget for en (som chokolade jo gør for mig - sørgeligt, i know) - man er simpelthen nødt til at erstatte det med et sundere alternativ. Hun hev straks "björnsted" 85% chokolade frem og foreslog mig det som et sundere alternativ til den sædvanlige Marabou. Den  fås i Netto til kun 16 kr! Det er jo et fund!

    Tip: Skyl evt. ned med te (grøn te eller andet sundt - jeg har i øvrigt hørt, at grøn te kun er sundt, hvis man hælder 80 grader varmt vand på, ellers dræber man det sunde?) - så smager det ikke så bittert ;)

    Det er altså okay at synde - bare med det rigtige slik!

    
    Således ser vidunderet ud!
    

    fredag den 1. oktober 2010

    Fashion After Dark

    Costume og Dansk mode og Tekstil inviterer dig til Fashion After Dark fredag 1. oktober fra klokken 18-22 i Indre By i København. Du behøver ikke at tilmelde dig.

    fashion-after-dark-flyer

    Ses vi?