tirsdag den 16. november 2010

Britisk Vogue

Britisk Vogue har lavet et genialt december issue med temaet 'superstjerner'. Her er de blandt andet gået i dybden med stjernetegn, hvor Tim Gutt og Shona Heath har lavet en kanon flot billedserie med Siri Tollerød som model. Se den hele her.





Også Mario Testino har kreeret for Vogue og skudt diverse supermodeller som Carmen Kass, Naomi Campbell og danske Freje Beha.



fredag den 5. november 2010

Beautiful!

Image 1 of Gomez Gracia Sequin 60's Tassel Dress
Asos.com

Hjælp!

Jeg skal til Egypten med min kæreste og svigerfamilien til januar, og jeg har bildt mig selv ind, at jeg mangler en ny badedragt! Vi skal jo trods alt afsted lige efter julemåneden, hvor man måske har tendens til at spise lidt for meget.. Jeg har fundet tre muligheder på Asos, og jeg håber, I vil hjælpe mig med at vælge. Det fede ved dem allesammen er, at de alle er rynker over maven, så de dækker rigtig godt! (forhåbentlig)


Hvad synes I?

torsdag den 4. november 2010

Jeg har lige fået en mail fra Anywho - The Guide, hvor dette smukke smykke var i:



Jeg er vild med body jewellery, men ejer faktisk ikke et. Ovenstående smykke er fra designeren Cornelia Webb, og I kan besøge hendes webshop her: http://www.corneliawebb.com/.

På hjemmesiden fandt jeg dette billigere alternativ, som heller ikke er lige så overdrevet:



Smykket koster 61 pund, altså ca. 520 Danske Kroner. Jeg ville bruge den til f.eks. dette outfit.

onsdag den 3. november 2010

Lagersalg


Jeg skal desværre arbejde begge dage, men det kunne jo være, der var nogen af jer, der havde lyst og tid :) Til information bliver dårligt vejr begge dage, så det kunne da være meget hyggeligt at gå derinde og ose.


tirsdag den 2. november 2010

Man ved, man er ved at blive voksen...

...når man er blevet for stor til at gå hos den søde (og gratis) skoletandlæge med Karius og Baktus i vinduerne og nu i stedet giver 83(!!) kr. for et 5 minutters tjek. Ak, hvilken timeløn.. Gotta love it.

mandag den 1. november 2010

Farvel penge, hej løbesko!

Jeg har købt nye løbesko, og jeg blev en smule nærig, da den ellers så venlige medarbejder forlangte 1100(?!) kr. for dem. Jeg løber omkring to-tre gange om ugen og max 3 km. hver gang, så det var måske lidt drastisk at insistere på specielle løbesko. MEN: Jeg får altid ondt i knæene, når jeg løber, så jeg synes og tror altså, at det er meget vigtigt for mit fremtidige helbred og holdbarhed, at jeg får nogle sko, der passer til mig. Ikk'?


JA - de er stanglækre. Og vi ved jo alle, at pink går til alt. Eller?

Jeg var nede i specialbutikken "Løberen" (de må trods alt vide noget om løbesko?!) for at spørge dem til råds. Det kan klart anbefales, hvis man går meget op i løb. De har ALT.

Tha Chloé

Parboiled Blog's ene halvdel.
Navn: Clotilde
Fødselsdag: 29.6.1991
Telefon: Vigtigt arbejds- og socialt redskab
E-mail: Spækket med vira

Blodtype: Benzin - Blyfri95
I.C.E.: Medbring kage!
Allergier: Ventetid. Tøffelhelte.

Beskæftigelse: Lærervikar
(Forfærdende eftersom Clotilde har mere til overs for dyr end hysteriske møgunger, hvilket ,efter hendes temperament og opfattelse, generelt er alle børn i skolealderen)
Civilstatus: Situationsbestemt
Musiksmag: Associationspræget
Livret: Meget mad.
Interesser: Alt (inden)i biler.

Politisk orientering: Fairplay
Religiøs orientering: Egen Lykkes Smed.
Motto: Gør det selv.

Søger: Forløsning, livets mening og sjov, effektiv slankekur. 

Profil: Det hidtil kendte mest kontrastfulde kvindfolk: Clotilde elsker HØJE hæle, men hader højder. Hun er forfærdende selvsikkert; har hun fingeren ude af røven, nede i jorden og klar til at sno dig om. Frisuren er blød og blond, mens hovedet er skarpt og oplyst, for hun har appetit på livet, men smag for det vante. Så selvom hun har ben i næsen, kører Clotilde helst. Hun tror på gud, Oprah og rynkecremer, og som dyrenes ven er Chloé dovendrivernes, møgungernes og tøffelheltenes værste fjende. Med selvtillid, målrettethed og ambitioner bryder hun gerne normerne, men falder desværre altid over kantsten. Clotilde er den beundringsværdige, betænksomme diva, der rustet med selvstændighed og ærlig selvironi går i krig med livet!     

Det er min bedste veninde og alt det, jeg elsker hende for // Julie




DØD OG ØDELÆGGELSE OVER LONDON




Tænkte jeg lige ville dele noget af den uhyggelige stemning:







Et godt trick til udklædning er et smut forbi det lokale supermarked Sainsbury (Englands svar på Føtex) hvor vi gik amok i billige opvaskesvampe, vatrondeller og netstrømper. Tilføj lidt teaterblod og voilá, kostumekrisen er fikset! Det blev kreativt og helt unikt.


- HAPPY HALLOWEEN!

Halloween i London er ikke noget der går helt stille for sig. Og man må nok sige at årets eneste dag hvor det er et kompliment at være grim og en død stemning er et plus ord blev udnyttet! Folk var i helt vilde kostumer og vældigt festhumør - tror bestemt festgejsten steg i takt med udklædningen (jo dødere, jo fuldere!).

søndag den 31. oktober 2010

Ikk'...

  • ...sige: "Jeg kan ikke forstå, jeg ikke er fuld endnu. Jeg har ikke DRIKKET i vildt lang tid."
  • ...gå tur med sin hund, som vælger at skide lige ved siden af verdens længste og mest stillestående bilkø. Øv!
  • ...lave creme brulee for så at brænde = smelte sukkeret fuldstændig. Jeg prøvede da..
  • ...lave banke banke bøf med 9. klasse piger. De elsker mig.
  • ...tabe en fuld bøtte ristede løg ind i køleskabet og derefter ned på gulvet. Heldigvis lugter det jo bare så godt!
  • ...spise alle sine Oreo cupcakes selv.
  • ...få job som tjener, når man har minus motorik. Jeg tabte selvfølgelig også en kande kaffe ud over hele bordet første dag på jobbet.

onsdag den 27. oktober 2010

Oreo cupcakes

Når man arbejder som lærervikar, har man ofte tidligt fri. I dag havde jeg fri kl. 11.20, og hvad skal man så give sig i kast med? Jeg har været til jobsamtale på en restaurant i Roskilde i dag og fået job som tjener. Super dejligt, da det passer fint med arbejdstiderne på skolen. Jeg glæder mig til at komme i gang og har allerede fået en vagt på søndag (11-21. Av.) I dag er også rengøringsdag, så jeg har (heldigvis) nok at lave i dag.

Jeg har nu alligvel besluttet mig for at lave cupcakes - jeg lavede creme brulee i går. Måske jeg skulle blive desserkok? Not. Nu har jeg set opskrifter på cupcakes med oreos på mange forskellige blog, men jeg har valgt af prøve en fra Mi Confesion:


Til ca. 17 store cupcakes skal I bruge:
  • 4,5 dl sukker
  • 4,5 dl mel
  • 2 dl mørk kakao
  • 3 tsk bagepulver
  • 2 æg
  • 2,5 dl mælk
  • 1 dl olie (vegetabilsk)
  • 2 tsk vanillepulver
  • 1 dl kogt vand
  • 2 ruller oreos
1. Varm ovnen til 170-180 grader. Put muffinforme i en muffinformplade (?) og put den ene halvdel af en oreo i formen med cremesiden opad
 
2. Rør mel, kakao og bagepulver sammen i én skål
 
3. Bland sukker, æg, mælk, olie og vanille i en anden skål. Rør sammen indtil det er godt blandet. Tilsæt melblandingen.

4. Rør herefter det kogende vand i (blandingen bliver nu meget flydende). Hæld herefter dejen i formene ca 3/4 fyldt. Bag i ovnen ca. 25 minutter. Lad dem køle helt af efter.

5. Frosting: 2 spsk smør, 1 pakke flormelis (450g), 0,5 dl varmt vand og 3 tsk vanillesukker røres grundigt sammen.
Herefter tilsættes knuste oreos (den anden halvdel af dem I skilte ad til muffinformene + nogle flere). Vendes i dejen efter hvor meget man vil have.




Det blev en stor succes (selvom de ikke er ret pæne!), og min lille kusine var meget vild med dem. Hun kaldte mig Clotilde Blomsterberg - I ved, hende fra "Det søde liv". Det er da noget af et kompliment!

Kulturel i London

London Guide #1:

Onsdag er fridag og dermed afsat til kulturelle udfoldelser. I dag gik turen til Barbican Center med min veninde fra Danmark der også bor herovre. Barbican huser udover et museum også biograf, teater og dansescene samt lækre restauranter. Det er helt bestemt et besøg værd! Tjek gerne programmet inden, man kan være heldig at støde ind i et event så som designkurser, koncerter eller modeshows.

Det vrimler med spændende gallerier i London og de fleste er faktisk gratis. Hvis man er til moderne kunst skal Tate Modern helt klart tjekkes ud. V&A Gallery har ofte modeudstillinger på programmet. The Saatchi  er et verdenskendt moderne galleri som også er super fedt. Af andre kan nævnes National Portrait Gallery som huser kanonen portrætter, British Design Museum som minder meget om Dansk Design Center og Whitechapel Gallery som er lidt mere råt og ligger ude i East End. Ellers er det bare at komme derudaf og holde øjnene åbne! Min skole har en fantastisk guide til museumer og kunst i London: http://www.arts.ac.uk/london.htm. Ellers findes der i de daglige gratis aviser Metro og Evening Standard ofte anmeldelser og anbefalinger af aktuelle udstillinger.


Bonus info: Min danske veninde har taget et barkursus herovre, hvilket er en god måde at komme til London og ikke helt så planlægningskrævende som at starte et studie herovre. Kurset varer en måned og koster omkring 11.000 inkl. logi. Derefter er der næsten garanteret job på en af Londons mange fede barer. Desuden skulle det oven i købet være nemmere at få et job derhjemme efterfølgende. Tjek http://www.bartenderskolen.com/ for mere info.
Gæsteblogger: Nina

tirsdag den 26. oktober 2010

Dårlig hårdag?: Sæt hår på svamp


... det tager kun to minutter, er nemt og prydende!

00.00: Red håret
00.30: Sæt håret i en skrabet hestehale
01.00: Træk hestehalen gennem et  hul lavet midt i svampen
01.15: Vend hovedet i bund, lad håret falde ud over svampen, fordel det så det dækker og hårspray
01.45: Før elastik om hår og svamp
02.00: Skjul elastikken med resterende hår med hårnåle eller en fletning.


philiplimoffcenterchignons