mandag den 4. oktober 2010

London-Battle. Round #1

At rejse er at leve! Kliché - men ikke desto mindre kloge ord. Vi er begge vilde med London og nyder at forkæle os selv med en forlænget weekend med veninderne i metropolen. Så langt rækker enigheden og ikke længere.. Her er hver vores bud på en lidt selvforkælelse og afbræk i levebyen London:

Contestant #1: Chloé the Classy
For mig er det vigtigt med gode flytider og et pænt hotel. Jeg skal i hvert fald have mit eget værelse med bad og toilet i et ordentligt område. Jeg har før bestilt pakkeløsninger (fly+hotel) hos Spies, og det har jeg været meget tilfreds med. De har altid tilbud med gode flytider - ankomst tidligt og sent hjemme. (Jeg gider simpelthen ikke rakke rundt midt om natten!)

Pakken:
  • Flybilletter og hotel kan som sagt bestilles igennem et rejsebureau som f.eks. Spies. Her kan det anbefales at flyve med Norwegian og af hoteller er Royal Cambridge i Paddington rigtig hyggeligt, så led endelig efter disse
  • Transport til og fra lufthavn er super let og problemfrit med Gatwick Express, som er et tog, der går direkte fra Gatwick lufthavn (som i øvrigt er rigtig nem og overskuelig at flyve til) og til Victoria Station, som ligger blot 10 min. fra hotellet i Paddington - her kan det altså godt betale sig at tage en taxa, og så får man også den oplevelse med!  

Sightseeing:
  • Jeg kan få mange dage til at gå på Oxford st. - en kæmpe shoppegade, som bare skal opleves.
  • Besøg The Hummingbird Bakery i Notting Hill, som laver de absolut bedste cupcakes. Notting Hill er et super hyggeligt område, hvor der også bliver holdt Portobello Market med en masse secondhand.  
  • Tower of London er også en fantastisk oplevelse.
Besøg http://www.londonbilletter.dk/ for mere inspiration.

Contestant #2: Julie the Trashy

Socialiseringsgaranti, budgetvenlig, autentisk og alternativ (kolde Guiness og støv i hjørnerne!) er kvaliterne ved mit bud på The London-trip.
Opskriften består af:
  • Billige flybilletter - Ja Tak.
  • Bo centralt, midt i byen, nær Marble Arch (Jubii, med Primark lige om hjørnet!), for ca. 85kr. pr. person pr. nat inkl. morgenmad. The Green Man Inn - et hyggeligt hostel bestående af nogle beboelige dorms, d.v.s. delte værelser, en hyggelig bar at hænge i og garanti for behagelige, behjælpsomme, udadvendte gæster og ansatte.
  • Desuden skal vi da billigt, nemt og hurtigt til og fra lufthavnen, ikk'?

Pynten:
  1. Gør jer selv den tjeneste at tage til Leicester Square, for at få billige musicalbilletter.
  2. Den alternative bydel Camden er et hyggeligt samlingssted for byens mange typer. Kom her for stemningen, et hyggeligt café besøg og nogle sjove køb (husk kontanter).
  3. Tag til Soho og/eller Covent Garden og oplev det sprudlende natteliv og de fantastiske cocktails!
  4. Vintage- og markedshopping!
  5. Køb en kaffe to go og gå den hyggelige tur fra Diana Memorial til Buckingham palace.
  6. Besøg Primark ved Marble Arch for lidt basic, billig shopping.
  7. "London walks" er guidede turer med gode historiefortællere og er en hyggelig måde at få set sig om i byen på.
  8. Er der fodbold, tag på pub! 
God tur!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar