lørdag den 23. oktober 2010

England

Jeg er netop kommet hjem fra en uges "ferie" i England. Vi befandt os størstedelen af tiden på racerbanen Brands Hatch, som ligger tæt på Swanley/Bromley/Sevenoaks - hvis det altså siger jer noget? Min lillebror kører nemlig race, men meget mere om det senere.

England er fantastisk. Godt nok er vejret dårligt og konstant skiftende (lidt irriterende, når man gerne vil ha' sine nye smarte solbriller på), husene grå og kedelige og maden lige så. MEN; englændere er bare skønne. De er så dejlig ukompliceret og har en humor, der minder meget om danskernes - dem, der altså har en, og så er jeg vild med deres sprog og grimme udtryk som "lad" (som jeg stadig ikke har fattet, hvad betyder), nob og diverse andre forkortelser.

Tæt på banen lå Europas største shoppingcenter, Bluewater. Det var super flot og moderne og med alle de butikker, man kunne drømme om. Dog ikke Primark. Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder, da jeg var fuldstændig desperat og en smule stresset over at skulle nå alle butikkerne - på trods af, de først lukkede kl 21 - og få brugt mine hårdtjente penge (ja, der var muuligvis nogle enkelte fejlkøb). Men det er klart et besøg værd, hvis man alligevel er i nærheden, for lets face it: så meget andet er der jo ikke at se i udkantsengland.

Min mor og jeg nåede også en enkelt dag til London, hvor vi gik meget målrettet efter Primark på Marble Arch. Vi kørte i tog i 25 min. fra Swanley st. og derefter 10 min. i bus fra Victoria St. Super let!

Alt i alt en fantastisk tur med uforglemmelige minder, dejlige mennesker og en masse shopping. Det er noget, vi ka' li'. Her er lille billedstorm (vind, kan man vel nærmest kalde det?), af de billeder, jeg rent faktisk fik taget.

Verdens bedste og sejeste lillebror.




Jeg er vild med pandelamper! Bemærk venligst dvd-skærmen i  baggrunden. Tip til alle forældre med teenagebørn: dvd-maskine er en fantastisk måde at underholde dine 19-årige børn på en lang køretur. Ellers kan de godt blive lidt utidige.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar