tirsdag den 26. oktober 2010

Flødebollekage. (OBS! Den er vanedannende)

YumeE yndlingscremen: 100 gram flormelis, 2 teskefulde frysetørret kaffe (Nescafé) og 100 gram hakket, mørk chokolade vendes i 1/2 liter flødeskumspisket fløde. 

Klask cremen mellem to hjemmelavede eller købte lagkagebunde helst med nødder.
Frys - og så bliver det ikke bedre.

Opskrift på bunde: 
4 æggehvider piskes stive, mens 200 gram sukker og 75 gram finthakkede hasselnødder vendes i lidt ad gangen. Fordel masse i to bunde på bagepapir og bag i 45 minutter på 150 grader. Lad dem derefter "hvile" tre kvarter.  

søndag den 24. oktober 2010

Man ved, man er ved at være voksen når...

...man føler sig patetisk på samtlige forhenværende provinsstamsteder; dørmændene ikke så meget som ænser dig, du søger desperat og forgæves bekendte, du er den eneste i lange bukser, du fanger dig selv i at tænke/sige "stakkels pige, hun bliver da syg eller voldtaget!" og du har en gang babysittet sulfiden på dansegulvet. Damn.

lørdag den 23. oktober 2010

Gå i sort

27. oktober 2010, kl 20: Gratis!

På onsdag skal din indre rockchick da slippes løs! Bremen åbner endnu engang dørene for en aften fuld af koncerter med lovende, upcoming, rockede bands. Så grib din læderjakke og join os.

Denne gang er de af den lidt hårdere og selvsikre af slagsen!


- Black City
- Sebastian Lind
- Kill Screen Music
- Black Leather Machine

England

Jeg er netop kommet hjem fra en uges "ferie" i England. Vi befandt os størstedelen af tiden på racerbanen Brands Hatch, som ligger tæt på Swanley/Bromley/Sevenoaks - hvis det altså siger jer noget? Min lillebror kører nemlig race, men meget mere om det senere.

England er fantastisk. Godt nok er vejret dårligt og konstant skiftende (lidt irriterende, når man gerne vil ha' sine nye smarte solbriller på), husene grå og kedelige og maden lige så. MEN; englændere er bare skønne. De er så dejlig ukompliceret og har en humor, der minder meget om danskernes - dem, der altså har en, og så er jeg vild med deres sprog og grimme udtryk som "lad" (som jeg stadig ikke har fattet, hvad betyder), nob og diverse andre forkortelser.

Tæt på banen lå Europas største shoppingcenter, Bluewater. Det var super flot og moderne og med alle de butikker, man kunne drømme om. Dog ikke Primark. Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder, da jeg var fuldstændig desperat og en smule stresset over at skulle nå alle butikkerne - på trods af, de først lukkede kl 21 - og få brugt mine hårdtjente penge (ja, der var muuligvis nogle enkelte fejlkøb). Men det er klart et besøg værd, hvis man alligevel er i nærheden, for lets face it: så meget andet er der jo ikke at se i udkantsengland.

Min mor og jeg nåede også en enkelt dag til London, hvor vi gik meget målrettet efter Primark på Marble Arch. Vi kørte i tog i 25 min. fra Swanley st. og derefter 10 min. i bus fra Victoria St. Super let!

Alt i alt en fantastisk tur med uforglemmelige minder, dejlige mennesker og en masse shopping. Det er noget, vi ka' li'. Her er lille billedstorm (vind, kan man vel nærmest kalde det?), af de billeder, jeg rent faktisk fik taget.

Verdens bedste og sejeste lillebror.




Jeg er vild med pandelamper! Bemærk venligst dvd-skærmen i  baggrunden. Tip til alle forældre med teenagebørn: dvd-maskine er en fantastisk måde at underholde dine 19-årige børn på en lang køretur. Ellers kan de godt blive lidt utidige.

Ikk'...

  • ...tro, at det hedder "PIRATviden" (paratviden, naturligvis) 
  • ...gøre grin med - åbenbart - meget rig vens "legehus", som viser sig at være et poolhus. Til mit forsvar, var der mørkt!
  • ...føre dialog fra badet med veninde, der ikk er der 
  • ...smide sin mobil i toilettet helt ude fra gangen af. Hvordan kan det lade sig gøre, når man normalt ALDRIG kan ramme noget? Vi er boldmongoler af værste grad, men når det kommer til at ødelægge teknik, er vi helt i top.  
  • ...vente med at få halsbetændelse til EFTER efterårsferien, så man må gå endnu en uge uden at tjene penge. Det er altså nogle gange liidt upraktisk at være lærervikar.
  • ...tage sine højtaljede sloggi-trusser på sammen med lavtaljede bukser på i byen
  • ...rense sin computer for internetadgang i forsøg på at være teknisk

Bucket List #2: En ægte kliché

Bucket List #2: Vi vil også opleve mere af verdenen!; Forsiderne som bagsiderne. Vidundere som pubber. Smagen af slangemave og russen af Merlot...

Seje Nina, gjorde det; indtog London!

I forbindelse med at jeg er flyttet til London for det næste års tid, har Julie pænt spurgt om jeg havde lyst til at lave nogle indlæg her til bloggen omkring livet i den hektiske engelske hovedstad.

Hvor skal jeg starter? London: Der sker jo altid noget og livet står aldrig stille. Kliché - Jep, men noget skal 8 millioner indbyggere (hvoraf størstedelen er medie-, promotionfolk og unge ultimative party-addicts) finde på at lave hver dag. Desuden skal turisterne da underholdes! Ej at forglemme os 120,000 tørstige studerende, der skal hældes drinks på. Altså går livet i London ikke helt stille for sig, hvilket godt kan mærkes efter knap 2 måneder med permanent søvnunderskud og deltidstømmermænd.

Men før jeg begynder med mit Londoneventyr, vil jeg lige kort introducere mig selv..
Jeg er 19 år og har lige afsluttet gymnasiet. Under modeugen mødte jeg Julie til Rosa Bryndis' show, hvorefter vi afsluttede modeugen med manér; højt hår, regnvejr, bare tæer og masser af gratis drinks ;)
Det er snart to måneder siden flyttede jeg til London, hvor jeg studerer, og regner med at gøre det et års tid, grafisk design på London College of Communication. Jeg vil løbende forsøge at opspore og afsløre Londons helligste insider-tips gennem mit studie, festliv, shopping, og hvad jeg ellers er heldig at støde ind i.

'Cause charing is caring!
Håber det kan bruges! Enjoy :) Xxx (the London style) Nina


onsdag den 20. oktober 2010

Charity

Tjek http://www.fordidetnytter.dk/.

Torsdag den 18. november samles en række af Danmarks mest succesfulde stand up komikere og up-coming musikalske talenter i Trommens Kulturhus til et meningsfyldt støttearrangement. Formålet er at hjælpe kenyanske børn med HIV ramte forældre.

Få en fed aften og vær med til at hjælp dem, der har brug for det.

Helle for at bo i Berlin!

En af mine gode venners ven (langt ude, I know - men ikke desto mindre en pålidelig kilde!) er flyttet til Berlin. Han har indtil videre boet der i 2 måneder og er flyttet derned for at gå på et intensivt sprogkursus i tysk. Da Julie og jeg jo selv står og overvejer at flytte til Tyskland - enten Berlin eller Hamburg, har vi efterspurgt nogle gode råd og ting, man bare må opleve i den fantastiske hovedstad. Dem deler vi naturligvis med jer her på bloggen:


  • Dagligvarer er billige, og han bruger slet ikke så mange penge på disse som derhjemme
  • Det gælder også når man går i byen, gennemsnitlig koster drinks mellem 5-10 euro
  • Han beskriver nattelivet som "hjernedødt"
  • Man skal ikke være bange for at gå alene hjem om aftenen/natten, da der altid er mange mennesker i byen og med U-bahn
  • Byen har vildt mange immigranter, hvilket både har stor indflydelse på gadebilledet og aktiviterne rundt omkring i byen
Hvis man er rigtig kulturel, bør man se:
  • Reistag
  • Brandenburger Tor
  • Fernsehturm
  • Alexanderplatz
  • Tiergarten
  • Mauer Park (hver søndag kl.14 er der Karaoke)
  • Die Kaiser Wilhem Gedächtniskirche
  • Sony Center
Diskoteker/clubs:
  • Adagio
  • Weekend, 23. sal - panoramaview over Berlin
  • 40 Seconds
  • Dantel
  • Watergate
  • Matrix
 Har I andre tilføjelser?

torsdag den 14. oktober 2010

Gør noget dumt!

Kulturnatten - 15.10.2010.

Folk vil gøre hvad som helst for en gratis Roskilde-billet (også mig!). Diesel sendte i forbindelse med deres geniale "Be Stupid"-kampagne 12 stupide deltager iført diesel jeans på årets Roskilde Festival. Det kom er der kommet en fotoserie, "Be Stupid Paper", og 12 par sigende jeans ud af.

Har du Roskilde-abstinenser? Tag forbi Diesels københavnske store, se udstillingen med årets dumheder, mens du nyder en "lille én" fra deres fri bar fra 21-24.

Så kan du jo passende ende natten med manér på Carlsberg-grunden. Det er gratis efter 23.00 og der er allerede 4000 tilmeldt eventet!

onsdag den 13. oktober 2010

Sulten, fattig og på kur?

Slå et smut forbi en Chilimili restaurant og brug din sidste halvtredser! Du går mæt, tilfreds og let derfra.

tirsdag den 12. oktober 2010

12.10.2010

I aften:
Tag på Vega og se Hurts!
(Når du det ikke!? - Vær for én gangs skyld forudseende, skynd dig på Billetlugen og bestil billetter til næste gig d. 3.3.11)

'Cause life is wondeful.


søndag den 10. oktober 2010

Bucket list #1: Dúné

En ærlig erkendelse.

Vi lægger indlægget her ud i forsvarsposition: Det er kikset og lidt for meget, men ikke desto mindre en vanedannende besættelse. Dúné! (Nu må I altså ikke blive bange!). "Stages"-dvden er slidt til ukendelighed, land, rige og pengepung rejst tynde og timer blevet spenderet i lange køer klemt mellem togskinnesmil og Kitty-ører, og det er med fuldt overlæg i et spinkelt håb om at føle blot et strejf af gruppens afsmittende livsappetit. Vi er forelskede i hele den festlige og jordnære pakke; Mattias, Ole, Malte, Cecilie, Piotrek, Simon og Danny.

Længe har vi nydt musikken fra Dúné, der rammer en gylden stil som falder i både Clotildes associationsprægede og Julies "kolde øl og rundkreds"-musiksmag. Men da vi stod i Tivoli som nybagte studenter, studenterugerne var afsluttede, sommerferien overstået og vi var overladt med en nyvunden, ukendt og ubegrænset frihed og nysgerrighed på livet, virkede sangene ekstra stærkt. Dúné, de formulerede, de forstod og de delte, eller i hvert fald havde haft, den spændende, men angstprovokerende rodløshed vi stod og står med. De sætter ord på følelsen af begrænsning, lysten til at flygte og opfordrer til at nyde ungdommen. De gør det, vi drømmer om!

Beundringen og fascinationen af det uopnåelige betager os - vi drives i den grad af at kæmpe, af at have mål og forhåbninger. Dúné er som en håndgribelig måde at få en smagsprøve på alle vores diffuse drømme, mens vi forbereder os på de store "hovedspring". Helt teenage-agtigt med mavepiner, bløde knæ og desperation over udsolgte billetter (håber virkelig, at I sætter pris på vores blottende ærlighed). Ikke at vi kæmper om autografer og fanbilleder. Nej, det er vi sgu for stolte til (ligesom vi desværre er til at tage affære, for vi har efterhånden forspildt op til flere chancer med mundlamhed). Vi vil så gerne opleve dem som mennesker!
Bucket list #1 (er et ydmygt og håndgribeligt ønske): Få en almindelig sludder, som ikke er ført af pligt eller medlidenhed, med medlemmerne, især Mattias, fra Dúné. 

Det er det, vi mener:
Get it, get it! Det er det vi skal!
Følg med og se mere på: www.dunesite.com

lørdag den 9. oktober 2010

Ikk'...

  • ...tage til fest i stiletter, hvor stilen ellers er converse, for at vælte, kaste sin drink, glide videre hen ad gulvet med ansigtet i jorden, lande i midten af en runkreds folk og have medbragt en veninde (tak Clotilde!), der blot peger og griner.
  • ...forsøge så ihærdigt at komme stille hjem, men få fingeren i klemme i døren og skrige af forskrækkelse og smerte.
  • ...blive vild med fyr på natklub, fordi han er super tjekket jurist. Historien viser sig dog senere at være en løgn, som ham og kammeraterne har fundet på hjemmefra (resten af gruppen var "ingeniører")
  • ...blive sat på som ansvarlig for "sy-holdet" i SFO, når man ikke selv kan sy to lapper sammen.
  • ...score "Score-Emil" (I ved - ham fra Hjerteflimmer)
  • ...fyr op for den vilde flirt, når (hvad du senere opdager) veninderne lige har bildt ham ind at du er nylig HG-student, gartnerelev og inkarneret spejder!

Stakkels bil

Sådan ser bilen ud, når den er pakket til Fashion Flea:




Havde I en god dag? Det havde vi. Det var en super hyggelig dag og et godt arrangement. Vi havde dog ikke så meget plads på standen, men vi klarede den.